lykken, haven og havet

Lykken er nå - og den er i haven.
Den er her når mange venner lager sommerlyder ved bordet. Når Delphi sovner under plommetreet. Når ungene overbærende kritiserer de gamle og falleferdige havemøblene som de vet jeg ikke har noen planer om å kvitte meg med før de fysisk faller sammen. Når svetten siler og støvskyen står og en meter skråning til er overvunnet. Når de tørre pottene suger til seg vannet. Når proseccoflasken er tom og promillen likevel knapt har steget. Når badegjestene blir liggende i 20 cm vann og ikke ser ut som om de har tenkt å reise seg mer den dagen. Når tomatene er SÅ gode. Når jeg stjeler en avis over gaten og kan sitte og bla i nyheter og ikke-nyheter og kanskje lese noe av dem. Når vinden stryker ut slitne tanker i sommernatten. Når jeg vet at jeg bor her.

Det er noget særlig ved lykken
man kan blive helt glad
når man møter den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig varsomt frem
som i et minefelt
og hver gang man setter foten ned
uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller blir sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
for det er noget særlig ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger feilen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mer ind i den
jeg tror det er en treningssag.

Benny Andersen (han med "om lidt er kaffen klar", vet du. Og Gerd)



Altså -- jeg trener!